|
Skrevet af Erling Rasmussen
|
|
Søndag, 19. Juli 2009 13:05 |
|
Flotte fly gør det ikke alene. For at kunne flyve kræves en del jordmateriel, dels for at kunne afvikle flyvningerne, men også for kunne holde plads og veje i orden. Vejle Svæveflyveklub er begunstiget ved at råde over noget at det bedste og mest driftsikre materiel på området. Du må køre klubbens motorkøretøjer på pladsen, når du er fyldt 16 år. For at operere spillet, skal du dog være fyldt 18 år. Kørekort er normalt ikke påkrævet.
Startspil
En kraftig motor trækker en tromle rundt, og med en 1050 meter lang ø5 mm stålwire trækkes svæveflyet op i ca. 400 meters højde.
Det selvkørende spil blev bygget af klubbens medlemmer i 1992 – 95. Den 10 cylindrede Mercedes dieselmotor anvendes både til kørsel på jorden og til optræk af svævefly. De to tromler anvendes enkeltvis
Når svæveflyet har sluppet wiren, sørger en wirefaldskærm for, at wiren falder så tilpas langsomt, at man kan nå at spole wiren op, så kinker undgås.
Det er også muligt at blive slæbt op efter klubbens SF-25C Motorfalke, men spilstart er den primære startordning på pladsen.
|
|
 |
Wirehenter
Når begge de to startwirer på spillet har været i brug, skal de trækkes tilbage til startstedet igen. Dertil anvendes en Mercedes varevogn, der snildt klarer at trække to wirer samtidigt.
|
|
 |
Startvogn
Startvognen er flyvepladsens kommandocentral. Den vil altid blive placeret på startstedet i modsat ende af startspillet. Herfra afvikles starterne. Via et lukket radioanlæg er der kontakt til såvel køretøjer på pladsen som til spillet i den anden ende. Via VHF-radio er der kontakt til flyene i luften. Via telefon er der bl.a. kontakt til tårnet i Billund. Det er også på startvognen, at flyenes start- og landingstider føres. Det er informationer, som skal føres ind flyenes logbøger, og som bruges i klubbens interne regnskaber. |
|
 |
Flyhenter.
Når fly skal fragtes tilbage til startstedet efter landing, anvendes en rød Ferguson F35 traktor med dieselmotor. |
|
 |
Traktor.
Til at drive den store slåmaskine, når græsset skal slås, kræves en del mere end en lille Ferguson traktor. Til dette formål samt til tromling af veje mv. råder klubben over en Ford 4000 traktor, også med dieselmotor. |
|
 |
Transportvogne
Med enkelte undtagelser findes der til hvert eneste fly en trailer, som anvendes ved transport på landevejene.
Alle svævefly er konstrueret, så vingerne let kan demonteres. Transportvognen rummer understøtninger og beslag, så krop og vinger kan rulles ind i vognen og dermed fragtes uden skader. Det tager kun 10 minutter at skille et fly ad og ca. 30 minutter at samle og kontrollere det igen.
En almindelig personbil kan trække en sådan trailer. Normalt kræves ikke trailerkørekort.
|
|
 |
|
|
Senest opdateret ( Søndag, 14. februar 2010 13:19 )
|