Under menupunktet "En stor oplevelse" vil vi løbende bringe almindelige svæveflyveres beretninger om deres oplevelser i sporten. Det kan være alt lige fra en termiktur, den første soloflyvning, en tur i motorsvævefly, til oplevelser på strækture eller ved konkurrencer. Kriteriet for optagelse er, at oplevelsen skal være fortalt, så den også kan forstås af mennesker udenfor sporten. Vi lægger ud med nedenstående historie af Mads Lykke om hans danmarksrekordflyvning på 500 km trekant i 2003 på en dag, hvor ikke ret mange troede på, at vejret kunne bruges til noget som helst/Redaktionen.

504 km Danmarksrekord fra Hammer Flyveplads Af Mads Lykke

Denne historie foregår den 3. august 2003. Den fortæller om en dejlig tur, som undertegnede Mads Lykke fløj fra Hammer Flyveplads denne dag. Turen er en danmarksrekord i hastighed på en 500 kilometer trekant, der stadig står i dag – 6 år senere. Kravet for at sætte en danmarksrekord var en gennemsnitshastighed på turen på 80 km/t. Jeg fløj turen med 80,05 km/t! Det er vist også en slags rekord - en rekord sat med mindst mulig margin

På figuren til venstre ses den rute, jeg fløj (den gule linie). Jeg havde (som sædvanligt) planlagt turen flere år i forvejen. Jeg havde fået passet en 500 km trekant ind i Jylland (de tynde blå streger). Vendepunkterne var Storvorde kirke i Nordjylland, Tim station i Vestjylland og Løjt Kirkeby kirke i Sønderjylland. Hvis man skal flyve sådan en tur, kræver det en dag, hvor der er flyvevejr ud i alle hjørnerne. Det er der sjældent. Enten kan man ikke komme ud til vestkysten, eller også blæser det blåt nordpå (dvs. ingen skyer og ingen termik), eller også… Jeg tog til Hammer i god tid før briefing, fordi jeg vidste, at min makker Anton Kristiansen havde sat flyveren i vogn uden at vaske den. Han var landet lige før en regnbyge og skulle desuden ud at hente nogle andre piloter der var landet på marker rundt i landet, så der var ikke tid til den slags. Jeg fik flyet samlet før briefing med venlig hjælp af Erik Skov og Jakob Thomsen, og underholdt dem med, hvilken tur jeg havde tænkt mig at udskrive. De var så venlige ikke at komme med kommentarer (på det tidspunkt). Ved briefing viste det sig, at der skulle skiftes en rude på spillet. Så det gik en flok mennesker i gang med. Jeg vaskede, og gjorde parat til start. Desuden udskrev jeg min opgave. Jakob Thomsens kommentar var: "Du er da vanvittig". Som Kim Jacobsen sagde, så havde jeg da en god kommentar til min artikel. Værsgo', Kim, Her er den!

Klokken 11 var jeg parat til start. Imidlertid var der ikke noget spil, så jeg kunne ikke komme i luften! Jeg kiggede mig desperat omkring, og fandt endeligt spillet nede ved hangaren. Der gik en flok mennesker rundt omkring det og så ud til, at de ikke havde haft blikket hævet over gulvniveau den dag. Min fablen om termik og spil og andet godt fik dem til sidst til at forbarme sig - de sagde i hvert fald, at de da godt kunne overveje at køre spillet ud engang. Beroliget gik jeg tilbage, men snydt - de fandt på lidt flere pletter, der skulle pudses.

Til sidst kom Kurt Sørensen gående op til mig ved flyet og fortalte, at vi bare kunne køre det gamle spil ud. Bagefter startede han wirehenteren, og hastede efter spillet (det nye altså) ned mod vestenden, fulgt af et smukt udvalg af skældsord. Man spøger altså ikke med spillet, når der er termik!

Nå - efterhånden blev de færdige, og jeg fik dagens første start. Efter starten drejede jeg til venstre og lige ind i en to-meter boble (dvs. gennemsnitsstiget var 2 meter per sekund). Den gik til 1000 meter - ikke dårligt. Det var stadig lige tidligt nok at tærskle ud, så jeg fedtede lidt rundt og smagte på termikken Den var ikke særligt imponerende, min to-meter boble var åbenbart lidt af et særsyn. Klokken 12 startede jeg på opgaven.

Turen nordpå gik rimeligt let. Jeg passerede Silkeborg, og snakkede med kontroltårnet i Karup. Man skal have tilladelse af flyvekontrollen for at måtte flyve i lufthavnenes områder. I Karup var område Vest åbent for svævefly. Dejligt, for så behøvede jeg ikke snakke i radio, når jeg engang skulle ud til Tim.

Videre op nordpå var der (som sædvanligt) et dårligt område op lidt før Bjerringbro, hvor der lå en fed skygade på tværs af kursen. Jeg kom ret lavt ind under den (500 meter), og måtte søge lidt på tværs, før jeg fandt en god boble på 2,8 m/s i snit op til 1000 meter. Dejligt!

Herfra så det lidt grumset ud, så jeg fulgte en skygade mod nordøst. Der var ikke rigtig stig i den, men jeg kunne da holde højden og samtidigt en god snithastighed. På den måde nåede jeg op til Hobro, hvor skygaden endte, og jeg måtte glide et stykke vej under nogle mellemhøje skyer uden opvinde for at komme ud i solskinnet. Her var der heldigvis en rimelig boble, og turen videre nordpå så fin ud.

Nu kom stykket med allerbedst termik på hele turen. Nord for Rold skov var der flere bobler, som toppede ud med 3,8 m/s, og jeg kom hurtigt op til vendepunktet. Det var rigtigt flot heroppe. Storvorde ligger næsten ud til Limfjorden, så udsigten var meget flot. Desuden var skybasen nord for fjorden meget lavere end de 1300 meter, jeg var kommet op i, og der var nogle mellemhøj skyer ovenover. Det gav en meget sjov effekt, når man kiggede ned gennem skyerne nedenunder.

Klokken 13:23 vendte jeg Storvorde efter at have fløjet første ben med 91 km/t. På dette tidspunkt var jeg højt oppe, foran min tidsplan og sikker på, at denne tur skulle jeg nok få gennemført.

Da jeg fik vendt kareten, kom humøret hastigt ned på et mere normalt niveau. Vejen sydvest på mod Tim så ikke godt ud. Der var overskyet af mellemhøje skyer, der dækkede for solen (ingen sol = ingen ternik), og de skyer, der stod nedenunder, så usle og visne ud. Først forsøgte jeg at gå stort set på kursen, men jeg løb hurtigt tør for brugbare skyer, og måtte gå et langt stykke næsten vinkelret på kursen ned over Rold skov nord for Arden, hvor jeg fik en rimelig god boble op igen.

Der stod en noget udtværet skygade, som jeg fulgte ned mod sydvest. Igen gav den ikke noget stig, men jeg kunne stort set holde højde. Da den endte, var jeg i svære problemer. Jeg endte med at søge over mod nogle skyer nord for Hjarbæk fjord, men kunne ikke rigtigt finde noget brugbart under det s…ns mellemhøje lag, og endte med at ligge og rode i 400 meters højde uden nogle gode ideer. Der var hedt i cockpittet! Her fandt jeg en svag boble, og da jeg ikke kunne se nogle gode skyer inde for rækkevidde, sneglede jeg mig op med 0,6 m/s til 700 meter. Det føltes som en evighed, men tog faktisk "kun" 7 minutter.

Da jeg var kommet op i 700 meter, så jeg en anden svæveflyver kurve lidt mod vest. Hen til ham (gennem stig) - men det han kurvede i (højere end mig) kunne jeg ikke få til at give, så jeg fløj fortrøstningsfuldt videre mod en god sky længere mod vest, udenfor rækkevidde af de 8/8 mellemhøje. Jeps - den gav 2,7 m/s i snit op til 1350 meter. Livet var skønt.

Herefter fulgte jeg basen i nedad langs en skygade ud mod vest. Den faldt stille og roligt nedad, og da skygaden endte, faldt mit humør til nulpunktet. Der var en kæmpe plamage 8/8 mellemhøje. Den gode nyhed var, at jeg kunne se en smule lys helt ude i horisonten - så afsted det gik på bedste glid, dvs. den hastighed, hvor jeg kunne komme længst muligt inden jeg nåede jorden.

Efter et glid, hvor jeg smed 900 meters højde, nåede jeg ud i lyset på den anden side af de 8/8 i 350 meters højde. Her så jeg et herligt syn - lidt forude lå en kæmpe flok måger og drejede sig stille og roligt opad. Jeg er glad for, at måger ikke kan tale i radio, for det har ikke været blide ord, de tænkte, da jeg ræsede midt ind gennem flokken og forårsagede totalt kaos. Men opad det gik - med 1/5 meter i snit, og det lykkedes alle mågerne at undvige den fartgale idiot, der brød alle flyveregler i sin søgen efter termik. Jeg har ingen billeder af dette, for jeg brugte al min energi på at råbe "skrid" til mågerne…

Kort tid efter var flokken splittet i atomer, der var et par enkelt mågefjer (men ingen måger) på forkanten af min vinge, og jeg lå glad i 1200 meter og kiggede ned på Holstebro.

Videre sydvestpå så det noget blåt ud. Jeg passede så godt på min højde som jeg kunne, og via et par forkølede skyer nåede jeg endeligt Tim klokken 15:26 efter et meget spændende ben på 142 kilometer, som blev fløjet med 70 km/t i snit. Nu skulle jeg så bare med vinden mod sydøst - det skulle da være let nok?

Nej nej. Nu var der en ny overraskelse. Jeg havde forventet at flyve lige på kursen ned mellem Billund og Esbjerg kontrolzoner, men i den retning var der totalt blåt. Så der var brug for en ny plan, Egon! Den eneste vej var ned gennem Billunds specielle ruter for svævefly, så afsted det gik.

Jeg fandt en skygade, der gik den rigtige vej. Men da den stoppede, havde jeg stadig ikke fundet en boble, der kunne få mig op. Via lidt søgning fandt jeg dog en rimelig boble. Termikken var ikke strålende her - jeg drejede rundt i alt, der gav mere end 1 1/5 meter i snit.

Nede lige nord for Billund stod en skygade, som pegede i den rigtige retning, og så ud til at kunne give et ordentligt pust, så den vej futtede jeg. Billund har en frekvens, hvor man kan høre hvad reglerne for svæveflyvning i deres område er i dag, og jeg skulle holde mig over 2500 fods højde (750 meter). Jeg faldt desværre snart under de 2500 fod og måtte snakke med Billund. De sagde OK, men jeg måtte ikke flyve over deres startbane før jeg havde højde til at køre hele vejen igennem. Nå.

I nordkanten af skygaden fandt jeg en flad meter, som jeg blev i, indtil jeg var i godt 800 meter. Måske lige knap nok til at kunne glide gennem transitområdet i stille vejr, men skygaden måtte vel for fanden give. Det første stykke gav den blot 0 meter, men på den anden side af Billund fik jeg en god boble og kom helt i top - 1300 meter.

Så gik det hastigt sydpå under den gode skygade, men da jeg nåede til Vamdrup, hørte skyerne op, og der var bare helt blåt ned til mit vendepunkt Løjt Kirkeby. Der kan godt være termik uden skyer – men man kan ikke se hvor, hvilket gør det meget sværere. Jeg tog al den højde jeg kunne i de sidste skyer, og så gik det med 115 km/t ned mod de små usle skytotter, der svagt kunne anes på himmelen. På dette tidspunkt var jeg ikke specielt optimistisk. Jeg lavede en aftale med mig selv - prøv at gennemføre, skid hul i rekorden.

En af totterne gav faktisk lidt højde, og ved hjælp af den og forsigtig flyvning nåede jeg Løjt Kirkeby, der blev vendt klokken 17:05. Kun 5 minutter efter min oprindelige tidsplan - men nordpå så det ikke spor godt ud. Der var nogle totter lige over vendepunktet, og dem pinte jeg al den højde ud af, jeg kunne - 1300 meter med 0,9 m/s kunne det blive til.

Tilbage mod nord det gik. Der var meget langt op til skyerne, så jeg undersøgte hver eneste tot på vejen. Til sidst nåede jeg nogle småtotter i gader, som jeg brugte til meget langsomt at arbejde mig mod nord. Den første "gade" kunne jeg max få 0,5 m/s ud af, men eftersom jeg var nede i 400 meter, måtte jeg hente knap 100 meter, før jeg flyttede mig til den næste. Den nåede jeg lidt lavere, men til gengæld gav den hele 0,7 m/s. Her hentede jeg 200 meter, og så kunne jeg nå en gade, der var form på. Bang - lige ind i en 2 1/2 meter boble til 1200 meter. Det varmede.

Jeg var efterhånden nået ud af Skrydstrups luftrum og skiftede til Billund for at få lov til at flyve direkte mod Hammer - dvs. øst om Billunds startbane. Først sagde damen i tårnet nej, men efter at have konfereret lidt med hende fik jeg lov. God service. Hun gjorde meget ud af, at andre svævefly ikke kunne få lov. Ikke det store problem, jeg var den eneste på frekvensen.

Oppe ved Kolding fik jeg fat i næste skygade, og under den fik jeg slutglidshøjde til Hammer, så jeg kunne flyve direkte hjem - 1300 meter. Sikket et grin, jeg fik på. Jeg tog lidt ekstra højde, for jeg kunne næsten ikke se forkanterne på vingerne for fluer. Det gør flyets præstationer dårligere. Godt jeg gjorde det, for jeg brændte 100 meter mere af end forventet pga. fluer og synk.

Så var det bare at vente i 22 minutter, indtil Hammer dukkede op. Til sidst blev det dog lidt for spændende, så jeg valgte at gå direkte på landingsrunde i stedet for at tærskle hjem på normal vis (hen over pladsen) - også fordi vinden var i nord, og jeg kunne være kommet til at lave en dårlig indflyvning.

Klokken 18:16 tærsklede jeg hjem i 1 meters højde. Turen var slut - 504 kilometer på 6 timer og 18 minutter.

Turen var en fantastisk oplevelse. Meget varieret vejr - og der var faktisk ikke nogle, der troede på, at det kunne lade sig gøre. Undervurder aldrig vejret!

Mvh. Mads Lykke.